Find den ældste røgsuger og vind et weekendophold.
Røgsugeren har netop fejret 50 års Jubilæum.
Udseendet har ændret sig lidt over årene, og der er kommet flere røgsugertyper til samt styringer og tilbehør, men produkterne er stadig lavet i støbegods, som holder i mange år.
Den ældste røgsuger vi i øjeblikket selv kender til er en RS14, som indtil jul 2007 har siddet på skorstenen af en ødegård i Sverige. Den blev købt i 1973 og er blevet flittigt brugt i årenes løb. Den er netop blevet taget ned, fordi den yderste af et par vinger knækkede af, men kører ellers stadig.

Vi har flere eksempler på røgsugere der har holdt i rigtig mange år, men nu leder vi efter den ældste røgsuger, som stadig er i drift. Til højre er der billeder fra arkivet, som viser hvordan røgsugerne så ud dengang.
Vi udlodder et weekendophold til en værdi af 2500,-DKK til den, som finder den ældste røgsuger i drift inden den 1.7.2008.
For at deltage i konkurrencen skal I gøre følgende:
1. Tage et billede af røgsugeren hvor den er monteret idag.
2. Sende billede samt information om hvor og hvornår den er monteret til os, og hvis muligt vedlæg gerne en beskrivelse af, hvorfor røgsugeren i sin tid blev monteret.
3. Send det hele enten med post til EXHAUSTO CDT A/S, Risingsvej 63, 5000 Odense C eller per E-mail til info@exhausto-cdt.dk med titlen "Den ældste røgsuger"
En vinder vil blive offentliggjort og få direkte besked i Juli.










