Derfor ændrer vi navn
I 2007 flyttede vi hjemmefra, i 2010 byggede vi hus og nu ændrer vi også navn.
Alt sammen led i samme strategi.
EXHAUSTO-navnet har i flere årtier været forbundet med både ventilationsanlæg og røgsugersystemer.
I 2007, 50 år efter starten, valgte vi at dele selskabet op i to selvstændige enheder for at øge service og udvikling på begge forretningsområder: EXHAUSTO A/S og EXHAUSTO CDT A/S.
Strategien om, at begge forretningsområder skulle udvikle sig, førte til at EXHAUSTO A/S (ventilation) blev solgt til VKR Holding i 2010.
Det blev samtidig aftalt, at navnet skulle forblive sammen med ventilationsselskabet, mens røgsugerne skulle markedsføres under et nyt navn og brand.
Det har vi udnyttet til både at få et nyt navn, exodraft, og et nyt og moderne logo, som adskiller os fra vores forhenværende søsterselskab.
Ellers er alt ved det gamle.
Samme kvalitetsprodukter, samme kontaktpersoner og samme ejere som før.
Navnet exodraft
Vores nye navn, exodraft, er sammensat af to ord: exo + draft.
EXO er et græsk ord for ”ud” eller ”udenfor”.
DRAFT er det engelske ord for ”træk”.










