En røgsuger hjælper dit fyr med at trække vejret
– og puste ordentligt ud
Med et røgsugersystem undgår du problemer med skorstenstrækket uanset årstid, vejr og vind.
Det naturlige træk varierer over året. Når et biobrændselsfyr, som for eksempel et stokerfyr, har problemer med skorstenstrækket, kan det betyde optændingsbesvær, sod og røgnedslag og måske vil ilden dårligt fænge.
Et utilstrækkeligt skorstenstræk kan også resultere i dårligere forbrænding og dermed dårligere udnyttelse af brændslet.
Problemerne kan løses ved at monterer et mekanisk styret skorstenstræk fra exodraft.
Systemet sørger for, at der altid er det nødvendige træk i skorstenen.
exodrafts røgsugersystem til biobrændselsfyr består af en røgsuger af typen RS eller RSV med aksialvinge samt tilhørende styring og tilbehør.
Med styringerne EFC16, EFC18 eller EFC35 kan du justere skorstenstrækket manuelt op og ned.










